Smukke farver i Barcelona

Vi er på storbyferie i Barcelona

Godt hotelvalg i Hamborg

Det var svært at finde direkte fly til rimelige priser fra Billund til Barcelona, så vi valgte istedet at flyve fra Hamborg lufthavn, og fordi vi skulle lette forholdsvis tidligt, valgte vi også en overnatning, (meget tæt på lufthavnen).

SleepLounge Appaerments am Airport
Denne gang havde vi valgt at sove på på SleepLounge Appaerments am Airport. Nøglen skulle findes i nabo-huset, men al information var let og ligetil, så ingen problem med det. Selve værelset var en lille selvstændig lejlighed med eget the-køkken, (kaffemaskine / køleskab) og er belligende i et helt almindeligt boligkvarter. Vi skulle selv. medbringe brød & kaffe til morgenmad og prisen var kun dkr. 530,- for én nat (3. Juli 2018).

Lejligheden var faktisk rigtig god og vi vil helt sikkert benytte den igen, næste gang vi skal flyve fra Hamborg. Der er nemlig endnu en kæmpestor fordel ved at bo på SleepLounge Appaerments am Airport; Her var gratis parkering (almindelig offentlig vej) & vi kunne spadsere direkte ind i lufthavnen på 10 – 15 minutter.

Hamborg lufthavn

Kun få skridt til Hamborg Lufthavn

Barcelona lufthavn

Vi er ankommet – Barcelona, here we come

Forkert hotelvalg i Barcelona

Tirsdag den 3. juli 2018 – Dag nr. 1
Den gode hotel-oplevelse i Tyskland, skulle desværre ikke fortsætte i Barcelona. Vi skulle bo på Holiday Inn Express Molins de Rei, som vi på ingen måde kan anbefale. Men da dette er en rejsebeskrivelse og ikke en hotelanmeldelse, vælger vi at gå let og elefant hen over dette.

Men ud over servicen på hotellet, eller mangel på samme, lå det desværre nærmest uden for lands lov og ret, alt for langt væk fra alting og med meget lang transporttid til fods og med tog, for at komme ind til byen.

Vi landende i Barcelona lufthavn klokken 12.00 middag. Desværre var det langt mere besværligt end forventet, at komme ud til vores hotel. Men det lykkedes og ved 18-tiden stod vi lige midt på den smukke Place de Catalunya. Farver, storby & Gaudi – Så er vi endelig i Barcelona.

Resten af dagen og aftenen med, gik vi blot rundt på må og få og sugede indtryk til os. Barcelona er på alle måder, smækfyldt med farver og oplevelser, så ingen grund til klage ;- )

Vi er på storbyferie i Barcelona - Rejse-Loggen.dk

Fantastiske Place de Catalunya

dag 1 - Barcelona

Transbordador Aeri del Port

Transbordador Aeri del Port

Svævebanen Transbordador Aeri del Port

Onsdag den 4. juli 2018 – Dag nr. 2

Der er et par stykker af disse svævebaner og vi havde læst at de fleste anbefalede os at bruge Transbordador Aeri del Port, så det gjorde vi så. Vi ankom ved middagstid og der var stort set ingen kø. Lider du af højdeskræk? så lad være med at tage med, der er seriøst langt ned. Men udsigten over havnen og en stor del af byen er helt fantastisk.

Parc de la Primavera

Vores tur med svævebanen sluttede tæt oppe ved den smukke park Parc de la Primavera, som med sine smukke beplantninger og farvestrålende blomster, giver den besøgende en skøn oplevelse.

Parc del Barri de la Primavera er udviklet ved at genvinde tidligere ubrugt jord og beliggende på den nordlige Montjuïc bakke, mod den historiske kerne i byen. De stejle bakker har tidligere været beboet af folk med lavere indkomster, som boede i beskedne boliger.

Vi er på storbyferie i Barcelona - Rejse-Loggen.dk

Udsigtspunkt i Parc del Barri de la Primavera

Güell-paladset, Barcelona

Oppe på taget af Güell-paladset, Barcelona

Güell-paladset

Tilbage i 1886 hyrede rigmanden Eusebi Güell den unge og (dengang) relativt ukendte arkitekt Antoni Gaudí til at bygge Güells drøm af et gotisk palads – Palau Güell, (Güell-paladset) som blev en af Gaudís mere specielle arbejder. Et af de fascinerende aspekter ved paladset, er kontrasterne mellem det dystre og det muntre og den 20 meter høje kirkerums-lignende opholdsstue. Oppe på tagterrassen, finder du tyve farverige udluftnings-kanaler, alle forskellige og svulstige på hver sin måde. Güell-paladset findes tæt på Ramblaen.

Barcelona på må & få

Der er mange kendte attraktioner og såkaldte “must see” i Barcelona, men sommetider skal man også bare give slip fra det hele og drive afsted, på må og få og lade tilfældighederne styre. Langt væk med kort og telefon og så afsted. I nogle timer gik vi tilfældigt rundt, mest nede i området ved det Gotiske kvarter. Vi fik masser af synsindtryk, både de store kendte attraktioner, men netop fordi vi gik rundt uden noget specielt mål, opdagede vi også mange ‘små’ ting som vi kunne nyde i fred og ro. For eksempel kom vi forbi denne smukke blomst som Google senere fortalte os, skulle være et silkerosentræ.

Silkerosentræ

Skulle efter sigende være et Silkerosentræ

dag 2 - Storbyferie i Barcelona

Park Güell
Park Güell – Barcelona

Park Güell & mere Gaudi

Torsdag den 5. juli 2018 – Dag nr. 3

Park Güell er en bebygget park designet af Antoni Gaudi, bestående af haver, skulpturer og terasser. Er et af de mest populære vartegn for byen og stedet er også … udmærket. De spændende stenkonstruktioner og keramiske fliser der skaber unikke kunstværker gør da indtryk, men der er også mange mennesker og skal jeg være helt ærlig, så fik vi faktisk ikke helt det ud af vores besøg, som vi havde regnet med. Vi har ikke fortrudt vi gik ind, men omvendt, var vi heller ikke gået glip af det store, hvis ikke vi var gået ind. Fra den 1. oktober 2013 blev det nødvendigt at købe en billet til dele af parken (og det er desværre der, hvor de mest interessante ting er).

Vær opmærksom på, at antallet af besøgende i er begrænset til 400 hver halve time, og derfor er det ikke sikkert du kan komme ind når du ønsker. Du sparer en euro ved at købe billet online, men først og fremmest gør det det hele lidt lettere. Du kan købe dine online billetter på denne side.

OBS: Din reservation gælder op til 30 min efter det tidspunkt du har sat på billetten, så der er lidt fleksibilitet, men vær der til tiden, gerne noget før, for det er måske ikke helt så let at finde den rigtige indgang? Tjek også hvordan du kommer til Park Güell (se evt. denne side), da det kan overraske nogen, hvor lang tid det tager.

Parc d’Atraccions Tibidabo

Denne særprægede forlystelsespark åbnede helt tilbage i 1868 og har 25 forlystelser, restauranter og picnicområder, samt ikke mindst, en fantastisk udsigt over byen. Vi tog kabel-banen derop og kom af to grunde; Den skønne udsigt, og ikke mindst for at se den smukke kirke Temple of the Sacred Heart of Jesus.

Vi er på storbyferie i Barcelona - Rejse-Loggen.dk
Parc d’Atraccions Tibidabo

dag 3 - Forlystelses parkerne

Parc de la Ciutadella
Parc de la Ciutadella

Parc de la Ciutadella

Fredag den 6. juli 2018 – Dag nr. 4

Barcelona er en enorm storby med sine højhuse, larmen fra de mange biler, scootere og motorcykler og mennesker overalt. Inde i denne urbane larm ligger Parc de la Ciutadella, et grønt paradis for afslapning og vejrtrækning. Det er ikke underligt, at de lokale elsker at besøge dette sted, så snart lejligheden byder sig, særligt i weekenderne. Dens bløde græs, stier med blomster i kanten og romantisk arkitektur lokker besøgende til at slappe af og lade batterierne op. Parken er den største, den ældste og mest populære park i Barcelona. Inde i den smukke park, finder man også Cataloniens parlament, som er en af de vigtigste institutioner i Catalonien. Parlementet repræsenterer det catalanske folk og består af 135 valgte repræsentanter. Parlamentet var lukket mellem 1934 og 1936, og blev forbudt af Francisco Franco i 1938.

Font Màgica

Vi var nået frem til vores sidste aften i Barcelona. Vi tog bussen ud til det overdådige Font Màgica og planen var, at vi ville se det flotte vandshow med de mange lys om aftenen. Desværre gjorde sygdom det nødvendigt at afbryde inden da. Det var rigtig rigtig ærgerligt, men den oplevelse må vi så have til gode indtil næste gang.

Jeg kan dog fortælle, at springvandet også er fantastisk smukt i dagslys. Det er jo ikke kun ét springvand, men et “helt hav” af finurlige opsætninger som hænger sammen på den ene eller anden måde, helt oppe fra det smukke Kunstmuseum på toppen, og ned til det iøjnefaldende springvand, og ja, rent faktisk længere endnu.

Font Màgica

Font Màgica

dag 4 - Parc de la Ciutadella & Font Màgica

REJSENS PRIS (2 PERSONER)
Benzin til/fra Hamborg lufthavn: 500,-
Flybilletter: 1900,-
Hoteller (incl. 5 x morgencomplet): 3100,-
Prisniveau i.f.h.t. til DK: 69%
Restaurant (gennemsnit): DK 130,- | ES 74,-
Rejsen foretaget i: Juli 2018
Jette & Ivan - Rejse-Loggen.dk
Jette & Ivan
Rejse-Loggen.dk

Andre spændende rejseblogs

Stuart-Thorpe-naxos-guide

Guidet tur på Naxos med Stuart Thorpe

Stuart Thorpe er egentlig Engelsk, men har boet på den Græske ø Naxos de seneste 30 år og er en fantastisk tur-guide med en fed Engelsk humor og ikke mindst, en utrolig viden om den dejlige grønne ø i Kykladerne. Vi havde den store fornøjelse at følge ham på en tur rundt på Naxos.

Læs resten »
Kloster ved Petrin Hill og bryggeri

To venner på forlænget weekend i Prag

Vi er to venner som tog på forlænget weekend i Prag. Vi ville ned og mærke vinterstemningen og besøge nogle af de mange (gode) bryghuse, men selvfølgelig skulle vi også rundt og udforske nogle af de mange smukke og spændende seværdigheder i den prægtige by. Ikke alt gik helt som planlagt, men skidt pyt.

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af

83 / 100 SEO Score

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af
Scroll to top