Tirpitz Nazibunker

Tirpitz museet - Havets guld i bunkeren

Tirpitz-bunkeren

Et besøg i Tirpitz museet er en oplevelse for hele familien og kan varmt anbefales. Museet består af en række udstillinger, heraf fire faste. Tirpitz bunkeren er én af disse.

I august 1944 gik den tyske besættelsesmagt i gang med at bygge den store Tirpitz-stilling vest for Blåvand. De to enorme kanonbunkers var en del af Atlantvolden og skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg. Men krigen sluttede før bunkerne blev færdige, og siden da har de stået som kolde vidnesbyrd om krigen lige midt i vestkystens storslåede klitlandskab.

Tirpitz Nazibunker - Blåvand

Tirpitz bunkeren, én af de spændende udstillinger

Tirpitz - En hær af beton

En hær af beton

En hær af beton

I et landskab af bunkers – en hær af beton – går du på opdagelse efter de mange forskellige beretninger fra Anden Verdenskrig på Vestkysten. I hver bunker møder du en ny person, der fortæller sin vinkel på historien. En tankevækkende oplevelse!

Mød for eksempel Gerhard Saalfeld, der var vokset op med krigslegetøj og kammeratskab i Hitler Jugend. Han blev som 17-årig sendt til Vestfronten.

Havets guld

Besøg Vesteuropas flotteste udstilling om Nordens guld – rav. I en eventyrlig verden mellem ravskovens træer kan du gå på jagt efter sande skatte lavet af havets guld og fascinerende 40 mio. år gamle insekter fanget i de gyldne dråber.

Skatkammeret – I den store ravklump gemmer der sig et skatkammer med rav fra alle tider. Fra de ældste stenalderamuletter til de nyeste mesterværker i rav. Kom helt tæt på nogle af de allerflotteste ravfund, der er gjort i Danmark.

Tirpitz - Den imponerende udstilling - Havets guld

Den imponerende udstilling – Havets guld

Tirpitz - Den skjulte vestkyst

Den skjulte vestkyst

Den skjulte vestkyst

20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 12 overraskende, dramatiske, interessante, gribende og uhyggelige fortællinger. Den gamle redningsbåd indbyder til en tur – men pas på! Er du nu sikker på, du vender trygt hjem igen fra den overvældende tidsrejse?

Tør du hoppe op i redningsbåden? Pas på, for du risikerer at komme med på en hæsblæsende tidsrejse på 20.000 år. Mon båden kæntrer under redningsaktionen – eller klarer I skærene? Når stemningen i udstillingen forandrer sig, og det langsomt bliver nat, så ved du, at du skal være på vagt…

Tirpitz - Bunkermuseum

Tirpitz – Bunkermuseum

Praktiske informationer

Husk din fjernbetjening
Alle udstillingerne i Tirpitz betjenes af gæsterne selv ved hjælp af en simpel “fjernbetjening” – en lydbaseret guide hvor historierne er indtalt af professionelle skuespillere. Udstillingerne kan ikke opleves uden denne guide. Den indgår i entrébilletten, og børn fra ca. 2 år kan bruge den. Det kan være en god idé at medbringe egne høretelefoner hvis du bliver let forstyrret, eller hvis du let får ondt i armen. Hvis du er hørehæmmet, eller blot foretrækker tekst, kan du gøre opmærksom på dette når du køber din billet.

Adresse: Tirpitzvej 1 – 6857 Blåvand
Entre: Voksne: 145,- | Unge under 18 år: Gratis

Tirpitz (c)dexigner.com

Andre spændende danske perler

Houvig Bunker med udsigt til Vesterhavet

Houvig Fæstningen | Tysk fæstningsanlæg

Et af de vigtigste tyske fæstningsanlæg i Danmark fra 2. verdenskrig. Den består af 50 bunkere og ca. 50 andre betonanlæg, som fungerede som en del af tyskernes atlantvold med kanoner, antiluftsskyts og maskingeværsbunkere. Omkring fæstningen var der endvidere store minefelter og pigtrådsspærringer.

Læs resten »
Cisternen udstilling og kunst på Frederiksberg

Cisternerne – Not the end of the world

Cisternerne er et tidligere vandreservoir under Søndermarken, der i dag udgør et enestående udstillingssted i Frederiksberg. I 2019 inviterer Cisternerne nysgerrige opdagelsesrejsende med ind i en mørk fremtid. Det danske kunstnerkollektiv SUPERFLEX har omformet og oversvømmet det tidligere vandreservoir på Frederiksberg, der i dag fungerer som Hovedstadens underjordiske kunsthal.

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af
Scroll to top