Tinos er en perle i det Græske øhav

Tinos er paradiset i det Græske øhav

Det hele for det halve - Ta' til Tinos

Hvorfor rejse til Mykonos og Santorini og betale det dobbelte, når du kan opleve paradis-øen Tinos for det halve? På den Græske ø Tinos får du fantastiske oplevelser, uden at blive væk i en skov af selfie-stænger – Denne artikel er en del af vores sommerferie 2018 hvor du bl.a. også kan se hvordan du kommer til Tinos fra Athen.

At rejse til Grækenland i de varmeste sommermåneder kan blive en dyr og overfyldt ferie, især hvis du vælger de to mest populære øer i landet, Mykonos og Santorini. Vi valgte istedet at besøge Tinos, en ø der er kendt af grækerne, og som ligger en 30-minutters færgetur fra Mykonos, men som føles som en helt anden verden.

Øen har et betagende landskab, (næsten) uberørte strande og smukke historiske græske landsbyer – Alt sammen til en brøkdel af omkostningerne ved Mykonos og Santorini, selv i højsæsonen. Her vil vi guide dig rundt på paradiset i det Græske øhav.

Romantik og Græsk ø-stemning

Romantik og Græsk ø-stemning

Panagia Evangelistria kirken i Tinos

Panagia Evangelistria kirken i Tinos

Panagia Evangelistria - Tinos

Tinos er Kykladernes religiøse centrum, og hvert år stømmer mere end 25.000 pilgrimme til den græsk-ortodokse kirke Panagia Evangelistria for at tilbede det mirakelskabende ikon af Den Hellige Jomfru. De fleste kommer i August måned.

Mange kravler hele vejen, nede fra havnen op ad bakken til kirken. Jeg mener ruten er ca. 1,5 km. lang og med mindre du er i god kondition, vil du sikkert også blive lidt forpustet undervejs op af den forholdsvis stejle bakke, så det at kravle på sine knæ og sine knyttede knoer, må være meget fysisk krævende.

Hvor skal du bo på Tinos?

Der er masser af muligheder for overnatning på Tinos, men tillad os at anbefale ét sted, som efter vores (og mange andres) mening overgår dem alle. Vi taler om Vincenzo Family Rooms.

Vincenzo er en ung fyr i slutningen af tyverne og sammen med hans helt igennem fantastiske personale, sørger de for at give dig en oplevelse i selve oplevelsen. Et vidunderligt hotel til en meget rimelig pris. Ja faktisk vil du sikkert få følelsen af, at du får langt mere for pengene end forventet, det gjorde vi ihvertfald.

Vincenzo Family Rooms ligger nummer 1 på Tripadvisor blandt hotellerne på Tinos – Læs mere i vores anmeldelse her.

Vincenzo Family Rooms - ANBEFALES

Vincenzo Family Rooms

Restaurant Malamatenia - Autentisk græsk

Restaurant Malamatenia – Autentisk græsk

Restaurant Malamatenia (anbefales)

På anbefaling fra Vinzenco begav vi os til Restaurant Malamatenia, en meget autentisk og rustik græsk restaurant med dejlig mad og en super hyggelig stemning, hvor tjenerne har tid (og lyst) til at hyggesnakke med gæsterne. Priserne var i mellemklassen og helt fair i forhold til kvaliteten. Restaurant Malamatenia ligger klods op af den stemningsfyldte ‘Catholic Church St. Nicholas’.

Sightseeing bus-tur rundt på Tinos

Guidet rundtur på Tinos

Spændende rundtur på Tinos

Vi tog med på en guidet rundtur, med Poseidon Travel som i sommerperioden har daglige udflugter på Tinos. Turen starter kl. 11:00 fra busstationen ved havnen med retur omkring kl. 17.30

På turen besøgte vi byerne Μonastery- Volax – Loutra – Ag. Marina – Kardiani – Isternia -Pirgos – Panormos – Tarampados – Kampos & Tripotamos og nedenstående vil vi i tekst og billeder ta’ dig med rundt til nogle af de hyggelige byer.

Man har ikke voldsomt megen tid på hvert stop, men rigeligt til, at du kan få et godt indtryk af øen og måske danne dig et indblik i hvilke byer du ønsker at udforske nærmere på egen hånd, på et senere tidspunkt. Du køber billetterne ‘on-site’, ved busstationen før afgang og prisen er (2019) 14€ – Læs mere på deres webside.

Saint Pelagias kloster

Første stop er Saint Pelagias kloster. Hvis du ønsker at komme ind i klosteret, skal du være opmærksom på, at indgang kun er tilladt for besøgende der bærer lange nederdele eller bukser og har deres skuldre dækket. Du kan dog nøjes med dækkende tørklæder.

Vi havde en lille halv times tid i klosteret, der nærmest føles som en lille selvstændig by. Flere gange så vi nonnerne stå og tale med turisterne og her herskede en skøn stemning.

Saint Pelagias klosteret på Tinos

Saint Pelagias klosteret

Indbegrebet af Græsk romantik - Volax

Indbegrebet af Græsk romantik – Volax

Volax - Oh du skønne Volax

Volax ligger sådan cirka midt på øen Tinos og landskabet omkring ligner nærmest et månelandskab. Byen har 51 indbyggere (51).

Den lille perle ligner et græsk postkort, stille og malerisk, hvor indbyggerne sælger kunsthåndværk som keramik, malede sten, duge og kurve, samt deres skønne lokale honning.

Klipperne omkring byen er angiveligt resultatet af et vulkanudbrud fra tusinder af år siden.

Tinos er kendt for sine 600 smukke og alsidige dueslag

Miniature slot eller et dueslag?

Undskyld, sagde du dueslag?

Når du kører gennem bjergene på Tinos, vil du ustandseligt kunne se de specielle dueslag. Der er mere end 1000 stk. og de fleste er bygget i 1700’erne. Dueslagene blev brugt til at huse… duer, som blev opdrættet til kød og gødning.

Vores chauffør gjorde holdt undervejs fra Volax, så vi kunne komme ud og nyde udsigten over en dal med mange af disse utolige dueslag, som nærmest ligner små miniature slotte.

Panormos (eller Pyrgos)

En af de største og mest besøgte byer på Tinos er ‘Panormos’ eller ‘Pyrgos’. Byen er henrivende smuk med hvidkalkede gader, bedårende kirker, hyggelige torve og dekorerede springvand.

Overalt bruges der marmor; i bygninger, skulpturer, fontæner og som dekoration på husene. På torvets tavernaer og caféer er der fyldt op ved frokosttid, og Pyrgos er uden tvivl den mest turistede af de traditionelle byer på Tinos – det skal dog ikke afholde en fra at besøge den skønne marmorby.

marmor-og-stenvæg.panormos,tinos,grækenland

Smuk marmor og stenvæg i Panormos på Tinos.

Havnen på Tinos set fra skibet

Havnen på Tinos set fra skibet

Husk den rigtige billet til færgen!

Alt godt har en ende, og på et tidspunkt skal man jo hjem igen. Vi havde købt vores billetter online, og der stod ganske vist, at vi skulle indlevere kvitteringen på rederiets kontor, for at få de rigtige billetter. Men her på Tinos havn, er der slet ikke er noget kontor. Du skal ind til byen og få ‘vekslet’ din kvittering til billetter. Det kan du selvfølgelig gøre på vejen ud til båden, når bare du er klar over det, og det er du så nu ;- )

Vi nåede det i sidste øjeblik, men kunne se, at vi ikke var de eneste som blev overrasket over dette problem. Et par andre familier var ikke helt så heldige, de blev afvist ved boarding.

Andre spændende rejseblogs

En guide til dit besøg i Prag

En guide til dit besøg i Prag

Prag er et sandt eventyr som betager mange mennesker. I denne guide viser vi dig rundt til de kendte attraktioner og samler de bedste tips vedr. transport, hotelplaceringer, samt priser (og fælder). Vi viser dig også en let tommelfinger-regel som er god at have i tankerne, når man skal ud og spise i Prag.

Læs resten »
Ø-hop til de Græske øer

Ø-hop i Grækenland & storbyferie i Athen

Ferie i det Græske øhav er meget populært, så vi rejser også til den guddommelige Athen og hopper ombord på færgen for at starte vores egen (mini) ø-hop rundt i Kykladerne. Vi når det hele på blot én uge og her viser vi dig hvordan du kan planlægge din egen version af Græsk ø-hop, uanset om du har 1-2 eller 3 uger til rådighed.

Læs resten »
mallorca-majorica-ferie-rejseloggen

Forlænget weekend på Mallorca

Rejseblog fra vores forårstur på forlænget weekend på Mallorca. Turen gav os massevis af skønne oplevelser og smukke indtryk. Palma de Mallorca er en magisk by med pulserende byliv. Byen har alt du kan forvente af en hovedstad i syden med gadecaféer, shopping & seværdigheder, men der er også dejlige oplevelser at hente på resten af øen Mallorca.

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af
89 / 100 SEO Score
Scroll to top