Goslar - Hovedbyen i Harzen

Tag med på rundtur i Harzen

Forlænget weekend i Harzen

Dette var vores anden weekend i Harzen. På vores første tur, besøgte vi “kun” Goslar og omegn, og du kan læse om den tur på denne side. Denne gang havde vi bestemt os for en forlænget weekend i Harzen, altså ikke kun i det nordlige Harzen.

Hotel Ramada Goslar
Goslar, (hovedbyen i det skønne Harzen), ligger kun ca. 425 km. fra den Dansk/Tyske grænse og vi havde hjemmefra besluttet os for, at ville bo to nætter på Hotel Ramada, (Krugwiese 11A, 38640 Goslar). Ramada er et ganske dejligt hotel til meget rimelige penge.

Du får rene og pæne værelser, et høfligt og meget professionelt personale, og sidst men ikke mindst; en suveræn god morgencomplet. Her kunne mange andre prisvenlige hoteller tage ved lærer. Hotellet ligger et par kilometer fra Goslar centrum, (den gamle bydel), men vi syntes faktisk ikke at det betød noget at skulle gå ind til byen, tværtimod var det en ganske hyggelig spaseertur. Gider du ikke gå, kan du i stedet vælge bussen som holder meget tæt på hotellet.

Hotel Ramada, Goslar

Ramada Hotel – Her kan du roligt booke.

Tag med på rundtur i Harzen - Rejse-Loggen.dk

Das Breite Tor – Byporten i Goslar pxhere.com

Goslar, perlen i det nordlige Harzen

Onsdag den 29. juni 2016 – Dag nr. 1

Efter at have checket ind på hotellet, begav vi os straks ind mod byen og den rute fører os helt naturligt forbi den prægtige byport Das Breite Tor og herfra er der kun en ganske kort tur ind til torvet i Goslar´s bymidte.

Når man er i Goslar, skal man selvfølgelig også op og se det prægtige Imperial Palace of Goslar, og du kunne vel ikke finde på at forbigå det hyggelige bryghus Brauhaus Goslar? Bryghuset ligger på selve hovedtorvet i Goslar´s gamle bydel, nede ved den smukke Nordturm der Marktkirche.

Bare slentre rundt i Goslar

Tro mig, der kan hurtigt gå adskillige timer, blot med at bevæge sig rundt omkring dette bytorv. Goslar byder på den ene smukke bygning efter den anden, og det hele ligger side om side, som perler på en snor.

Indtryksfulde seværdigheder, kirker og museer er særlige oplevelser (ikke kun) for kulturliebhavere, men også for feriegæster, som blot ønsker afslapning, er Goslar det helt rigtige feriested. Den fantastiske atmosfære i de smalle gyder fra middelalderen eller det livlige torv med sine cafeer indbyder til shopping og ren nydelse.

Nordturm der Marktkirche
Nordturm der Marktkirche

dag 1 - goslar

Bergbaumuseum Lautenthal
Bergbaumuseum Lautenthal

Bergbaumuseum Lautenthal

Torsdag den 30. juni 2016 – Dag nr. 2

På vores anden dag i Goslar, (og sidste i denne omgang), gik turen ud i området for at opleve nogle af de utallige attraktioner og seværdigheder som Harzen byder på, og som vi ikke nåede på vores første besøg.

Jeg har svært ved at tro man kan finde ret mange andre områder i Verden, som byder på SÅ mange forskellige oplevelser, indenfor så lille et område. Vores tur startede med et besøg på Bergbaumuseum Lautenthal, hvor man kører ind i minen i et lille tog. Her er ikke megen plads i vognene og turen kan bestemt ikke anbefales folk som lider lidt af klaustrofobi, seriøst!

Mens man venter på næste afgang, kan man gå rundt for sig selv og får bl.a. lov selv at sejle ind for enden af en lukket skakt, for at opleve hvordan de stakkels mennesker måtte slide hårdt, dag efter dag. Senere, når man bliver vist rundt i selve minen, får man fortalt en uhyggelig historie om hvor hårdt disse mennesker rent faktisk havde det. Man skal godt nok være en kold skid for ikke at blive bare lidt rystet. Selv med mit ringe Tyske, var jeg ikke i tvivl om hvor slemt det har været og det var meget tydeligt at mærke på alle, at fortællingen gjorde et dybt indtryk på os.

Bocksberg-Hahnenklee

Efter en spændende rundtur i minen, gik turen nu op til Bocksberg-Hahnenklee, hvor du bl.a. kan prøve en tur ned af bjerget i Nordeuropas længste bobslædebane, (Hahnenklee bobbahn bocksberg). Er man til fart og action, må man ikke snyde sig selv for en tur i denne bane. Banen er næsten 1,5 km lang og oppe fra toppen kan du nyde den fantastiske udsigt ned over Hahnenklee.

Turen op til toppen af bjerget, foregår i enten 4-sæders ‘gondoler`, eller i de mere almindelige kabiner. Bemærk at billetten, som købes nede ved startpunktet i Hahnenklee, gælder tre forskellige ‘ting’. Vi brugte klippene således, at vi først tog den almindelige kabine svævebane op til toppen. Derefter et klip på en tur i Bobslædebanen, (ekstra turer kan tilkøbes på toppen). Det sidste klip blev så brugt på en tur ned af bjerget i de åbne ‘gondoler’.

Ud over os turister, er Bocksberg-Hahnenklee meget besøgt af mountainbikere som elsker de mange spændende specialbaner på dette bjerg. Cyklisterne kommer op på toppen i ‘gondolerne’, ved at slynge cyklen op på det ene sæde, og så selv springe ombord i det andet sæde. Det lyder måske ikke så udfordrende, men husk lige, at dette altså foregår mens gondolen er i fart. Den kører uafbrudt, uden stop :- )

Bocksberg-Hahnenklee
Bobbanen på Bocksberg-Hahnenklee
Gustav Adolf Stave Church

Stavkirken Gustav Adolf Stave Church pxhere.com

Gustav Adolf Stave Church

Sikkert tilbage i den smukke by Hahnenklee, skulle vi ikke gå mange hundrede meter før vi var fremme ved den helt utroligt smukke og fredfyldte stavkirke, (en trækirke), Gustav Adolf Stave Church.

Kirken blev bygget ud fra tegninger fra Karl Mohrmann, som tydeligvis havde ladet sig kraftigt inspirere af de Norske tilsvarende stavkirker. Opbygningen (i grantræ) tog kun ca 10 måneder og stod færdig den 28 Juni 2008.

Bad Harzburg

Senere på dagen, kørte vi ned til den hyggelige by Bad Harzburg, hvor vi også var på vores forrige tur. Sidste gang vi var her, tog vi svævebanen op til det helt utrolige og MUST SEE Burgberg. Denne gang var det for at opleve den unikke gangbro Baumwipfelpfad Harz; Her kan unge og gamle, familier, seniorer og også handicappede i f.eks. kørestol, endelig få muligheden at lære naturen fra et helt nyt perspektiv, nemlig højt oppe over jorden, helt oppe i toppen af de smukke træer, (26 meter).

Man går (eller kører i sin kørestol), via et sindrigt stisystem, (gangbro). Undervejs er der små rastemuligheder og mens man bevæger sig op i den særprægede kuppel, passerer man en frithængende platform med glasbund. Tro mig, det kan godt være en prøvelse at gå ud på den, specielt når man som jeg, har højdeskræk, men jeg gjorde det sku` :- ) Gangbroen er ca. 1000 meter lang og byder på mange smukke udsigts muligheder.

I Bad Harzburg findes en lækker gågade, hvor du kan slentre gennem byen. Den er indrammet af store kastanietræer og her hersker en skøn afslappet stemning. I byen findes også svævebanen Burgberg-Seilbahn, som på ca. tre minutter fragter Jer op til Burgbjerget (ty. “Großer Burgberg”). Bjergtoppen er startpunktet til mange vandringer og flere skovkroer.

Tag med på rundtur i Harzen - Rejse-Loggen.dk
Baumwipfelpfad Harz

dag 2 - Det nordlige Harzen

Europa Rosarium
Rosenparken Europa Rosarium

Videre til det sydlige Harzen og nye oplevelser

Fredag den 1. juli 2016 – Dag nr. 3

Efter to skønne dage i Goslar og det nordlige Harzen, var det nu blevet tid til at fortsætte ned i den sydlige ende. Harzen er jo ikke et stort område, så det tager såmænd ikke så lang tid at køre fra Nord til Syd, men landskabet forandrer sig en hel del, og personligt er jeg mest til den nordlige del af Harzen, hvor jeg synes der er flere ting at tage sig til, og flere hyggelige byer at besøge, men måske det kun skyldes at vi ikke havde så lang tid i syd-harzen?

På vejen ned til vores næste Hotel, (Stolberger Hof), valgte vi at slå et smut forbi Europa Rosarium, som er Europas største rosenpark. Nu er hverken Jette eller jeg specielt interesseret i blomster, sådan mere end til almindeligt husbehov, men jeg vil da gerne indrømme, at det var en utrolig smuk park, omend vi nok burde ha’ været der et par uger tidligere og solen gerne måtte have skinnet mere end den gjorde under vores besøg.

Jeg husker ikke lige indgangs prisen, men det var efter vores mening ret dyrt. Men nu var vi jo kørt herned, så selvfølgelig skulle vi da også ind og kigge os rundt. Skal jeg være helt ærlig, var det nok en tur vi godt kunne ha´ undværet. Jeg kunne ha´ købt adskillige buketter til konen, for den pris vi brugte på to indgangs billetter; -)

Stolberger, Østrigsk stemning i Harzen

Som nævnt, havde vi valgt Hotel Stolberger Hof, (Markt 6, 06536 Südharz), til vores ophold i det sydlige Harzen. Hotellet ligger midt på torvet i den lille hyggelige by Stolberg. En yndig bindingsværks-by, som umiddelbart leder ens tanker hen mod en tilsvarende i Østrig. Men lad det være sagt med det samme, der er absolut ingen liv i byen om aftenen. Selv på en fredag aften, havde vi lige pludselig hele torvet for os selv og klokken var kun lige godt og vel 22.00.

Den eneste som ikke sover om natten, er kirkeklokken; Den bimler og bamler hele tiden og så igen. Den giver et “lille” pling hvert kvarter, men ringer så igennem med sine timeslag hver time, hele natten igennem, så alene af den grund, kunne jeg ikke finde på at tage én eneste overnatning mere på det hotel, eller i Stolberg overhovedet – Lidt ærgerligt, for hotellet var ellers hyggeligt og morgenmaden… en sand fornøjelse. Ikke fordi udvalget var kæmpestort, men det som var, var til gengæld tip-top i orden og smagte fantastisk. Små navne-skilte på bordene og en meget professionel og høflig betjening, som vel nærmest kan betegnes som, opvartning.

Men i dagtimerne er Stollberger faktisk en spændende og rimelig ´livlig` by. Der er ingen forretninger, men der findes et par udmærkede beværtninger og spisesteder. På den ene eftermiddag vi tilbragte i Stolberg, fik vi faktisk set det hele, (som sagt; byen er ikke særlig stor).

Kan du ignorere kirkeklokkerne om natten, og vil du have fred og idyl omkring dig, samt ikke mindst; vil du gerne opleve en stemning som sad du i en lille by i Østrig, så skal du da til Stolberg og det kan slet ikke gå hurtigt nok ;- )

Hotel Stolberger Hof
Hotel Stolberger Hof
Stolberger Burg
Stolberger Burg

Stolberger Burg

Det som Stolberg har at byde på, er nok mest roen… Her er ikke mange desiderede attraktioner, men én skal dog nævnes; Stolberger Burg. Selv om borgen p.t. er under en kraftig renovation, kan man faktisk godt komme indenfor og det synes vi helt klart du skal gøre. Fordi renovationen er så omfattende som den er, har man til gengæld valgt at gøre entreen gratis.

dag 3 - Det Sydlige Harzen

REJSENS PRIS (2 PERSONER)
Benzin: ca. 1200,-
Hotel (incl. 3 x morgencomplet): 2000,-
Prisniveau i.f.h.t. til DK: 76%
Restaurant (gennemsnit): DK 130,- | GER 76,-
Rejsen foretaget i: Juni 2016
Jette & Ivan - Rejse-Loggen.dk
Jette & Ivan
Rejse-Loggen.dk

Andre spændende rejseblogs

mallorca-majorica-ferie-rejseloggen

Forlænget weekend på Mallorca

Rejseblog fra vores forårstur på forlænget weekend på Mallorca. Turen gav os massevis af skønne oplevelser og smukke indtryk. Palma de Mallorca er en magisk by med pulserende byliv. Byen har alt du kan forvente af en hovedstad i syden med gadecaféer, shopping & seværdigheder, men der er også dejlige oplevelser at hente på resten af øen Mallorca.

Læs resten »
Billede taget i dejlige Rom - Stemning

Fortryllende ferie i Rom – Den evige stad

I Rom behøver du ikke lede efter seværdighederne, de kommer selv til dig når du går rundt i den skønne stad. Du kan roligt prøve at ‘fare vild for sjov’, det giver dig bare endnu flere smukke oplevelser, og måske ser du de gamle mænd sidde inde i skyggen og drikke kaffe, mens de spiller skak? Vores første besøg i Rom blev ‘ferien vi ikke ville hjem fra’.

Læs resten »
Julemanden flyver i Hamborg

Til julemarked i Hamborg – Julemanden findes!

Hvert år bugner Tyskland af fantastiske julemarkeder, og Hamborg er ingen undtagelse. Men det er langt fra hele byen som juler og specielt midtbyen er voldsomt crowded. Det er én af de ting som lagde en lille dæmper på vores julehumør i Hamborg, men julemanden findes, det er ganske vist!

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af
Scroll to top