Storbyferie i København

Cover photos by @Unsplash.com

Storbyferie i København Altid som aldrig før

17.10.2021 - 19.10.2021

Læsetiden er ca. 4 minutter

Best Western Hotel Hebron

Best Western Hotel Hebron ligger på Helgolandsgade, i hjertet af København. På alle måder et perfekt match for os. Værelset var ikke stort, men så rigeligt stort nok til os. Alt var rent og pænt, og personalet var både søde og smilende.

 

Morgenmaden var rigtig fin, der var nok af det hele, og varerne var friske. Dog brød vi os ikke om, at alt var stillet an som buffet. Corona-hensyn var absolut ikke eksisterende.

 

På værelset var der i øvrigt også mulighed for, selv at lave en frisk kop kaffe. Badeværelset var (også) rent og pænt, men heller ikke her var der ligefrem fråset med pladsen. Men pyt, det hele virkede fint.

Med dets beliggenhed, er de fleste af Københavns seværdigheder og attraktioner indenfor gå -afstand.

 

For eksempel er Rådhuspladsen, Tivoli & Ny Carlsberg Glyptotek inden for blot 200-400 meters afstand og området er et sandt overflødighedshorn med hensyn til restauranter.

 

Hotellet tilbyder ikke parkering, så det problem skal man selv løse og som mange måske ved, er det ikke unormalt at skulle betale op mod 300,- i døgnet her i byen.

 

Vi havde dog undersøgt mulighederne lidt på forhånd, og fundet frem til ´Codanhus P-kælder` hvor prisen ´kun` var 220,- pr. døgn. Her kunne bilen stå inde i varmen og bygningen er låst for uvedkommende.

 

Vi kunne forstå på diverse anmeldelser, at her, som regel, altid er til at få en ledig plads, men ta´ det nu ikke som nogen garanti :- )

Den skønne morgencomplet – Hotel Hebron

Frisk frugt – Hotel Hebron

Hyggelig gårdhave – Hotel Hebron

Madrasserne er bløde, meget bløde – Hotel Hebron

Vores pris for to nætter (i efterårs-ferien), incl. morgenmad: dkr. 1.879,-

Se din by fra tårnets top

Yeah I wish, men umiddelbart efter vi havde købt vores billetter, for at komme op i tårnet, blev arrangementet aflyst p.g.a. regn. Nok fair nok, husk på, at en stor del af trappetrinene snor sig udvendigt op langs tårnet).

 

Lige siden tårnets indvielse i 1752 har det været yderst populært at gå de 400 trin op til toppen, hvor Frelsermanden på sin globus skuer sejrssikkert udover Dronningens København. På årsbasis tager over 175.000 gæster turen op ad de mange trin, for at se København fra 90 meters højde.

Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn. Kirken er netop mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle og lige nu står tårnet så flot, som det ikke har gjort længe, fordi man har brugt seks år på at restaurere det, og det blev i 2007 kåret af københavnerne som byens bedste udsigtspunkt

Kirken i den skønne bydel Christianshavn

Tårnet, vi ikke kunne nå…

3 X K : Kultur - Kunst & (prægtige) Kirker

Se bare på vore smukke, danske kirker. Læg mærke til, at de ikke kryber ydmygt hen af jorden bange for at provokere dem, der vil have et religionsfrit, offentlig rum. Der er tænkt enormt stort. Tårne, der har ambitioner om at nå ind i himlen. Og inden for kirkemurene et overdådigt frås af malerier, træudskæringer, orgelpiber, ornamenter.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad

Som tidligere nævnt, var vejret typisk dansk efterårs -vejr. Der var ikke koldt, men det bare småregnede hele tiden, og derfor gik vi lidt ekstra målrettet efter indendørs oplevelser, og her bliver man (heller) ikke snydt af København.

 

De mange smukke kirker ligger spredt ud over hele København, og selv om vi holder meget af, at besøge kirker på vores turer, var der dog så mange, at vi denne gang, simpelthen var nødt til at prioritere. Én man ikke kan undgå, er naturligvis  ´Frederiks Kirken`, også kendt som ´Marmorkirken`, og hvor er den smuk…

Frederiks Kirken / Marmorkirken

Frederiks Kirken / Marmorkirken

Frederiks Kirken / Marmorkirken

5 1 stem
Article Rating
Abonner
Meddel om
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
0
Giv gerne dit besyv med, takx
()
x