Gåtur over brådet til Æbelø
83 / 100 SEO Score

Min far var kukker på Æbelø

Og det er ganske vist...

Mine forældre boede i en årrække, som de eneste mennesker på Æbelø. De boede oppe på selve hovedgården, ‘Æbelø-gård’. Deres arbejde bestod bl.a. i at holde opsyn med øen,  maskiner, bygninger, naturen og dyrene. Herudover kørte far traktoren med den påspændte vogn, over brådet til fastlandet, når der skulle transporteres gæster til eller fra øen. Mor havde også en ‘ekstra-tjans’, som bestod i at bespise de mange (og meget sultne) skovarbejdere, som i perioder kom over og bo på øen, mens de med deres kæmpe special-skovmaskiner, skulle rydde ud i de gamle grantræer på øen.

Vi børn og børnebørn, plus masser af gode venner og øvrige familie, elskede at komme over og besøge ‘de gamle’ på øen. Jeg kunne fortælle i timevis om de mange dejlige oplevelser fra vores mange ophold på Æbelø, og kan stadig genkalde mig duften af de mange ramsløg som vokser vildt på øen, blot ved at skrive denne ‘artikel’.

Nu er min far, ‘kukkeren på Æbelø‘, stille sovet ind, og vi efterladte, kan Gud ske lov tænke tilbage på de utallige minder som han og mor gav os lov at få med fra ‘deres’ (og vores) elskede ø.

Hvorfra stammer udtrykket “Kukker på Æbelø”?
Ja faktisk har det ikke noget at gøre, med hverken min far eller Poul Reichhardt, (som jo for mange år siden, fik sig et mindre ‘hit’ med sangen om Kukkeren på Æbelø).

Faktisk dækker udtrykket formentlig, den person som i gamle dage blev sendt op i et højt træ, hvor han kunne sidde og holde opsyn med flere forskellige ting, blandt andet når der ankom fremmede mennesker til øen. Så skulle “kukkeren på Æbelø” give lyd fra sig, og sige som en gøg der kukker. I vores familie foretrækker vi dog, (naturligvis) at tro på, at udtrykket dækker den mand som havde hele ansvaret for den dejlige ø :- )

Willy Fræer - Vores elskede kukker på Æbelø

Willy Fræer – Vores elskede ‘kukker på Æbelø’

Fyrmesterboligen på Æbelø

Fyrmesterboligen på Æbelø

Robinson Crusoe for en dag

Som sagt har min far og mor boet her alene, men engang boede her mere end 40 mennesker, og du kan stadig se nogle af deres huse og resterne af skolen. I dag er øen fredet, og naturen får lov til at passe sig selv. Her bor et havørnepar, der yngler hvert år, og du ser mange fugle og dyr på øen – husk at tage kikkert med. Æbelø er også en fantastisk fiskeplads hele øen rundt. Når du går tur på stierne eller langs kysten på Æbelø, ser du flere steder, at klinterne skrider ned i havet. Det er det plastiske Æbelø-ler, der gør, at jordlagene glider fra hinanden. Derfor ender en del af de store bøgetræer nede i havet. Her er nok at se på – pak en madkurv og tag ud på en dejlig vandretur!

Øen du kan gå til uden bro

Ja med mindre du har en båd, er der faktisk ikke andre muligheder end at vandre gennem vandet til Æbelø. En skøn oplevelse på en dejlig sommerdag, men ta’ dig i agt for tidevandet og gå kun efter de officielle guides. Vi anbefaler dig at læse f.eks. denne side.

På vandring over vandet til Æbelø

Du kan gå gennem vandet til Æbelø – Men pas på tidevandet

Private fotos fra dengang min far var kukker på Æbelø

ANDRE SPÆNDENDE DANSKE PERLER

Hald Ruin ved Viborg og Dollerup Bakker

Dollerup bakker & Hald ruin

Viborg er i sig selv en dejlig by, men kig også ud i Dollerup bakker og glem ikke den gamle Hald Ruin, også kaldet “det tredje Hald” eller “Bispens Hald”, en borgruin på en lille halvø i Hald sø, syd for Viborg En fantastisk kombinations-tur med oplevelser nok til en hel dag.

Læs resten »
Amalienborg Slotsplads - Livgarden

Amalienborg og Amaliehaven

Få den komplette kongelige oplevelse og se Livgardens vagtskifte på Slotspladsen i kombination med et museumsbesøg i palæet. Parade og vagtskifte findes i forskellige udgaver. Oplev også Christian VII’s Palæ som har nogle af verdens fineste rokokorum, bl.a. vil du opleve den overdådige Riddersal, Taffelsalen, der stadig er i brug til Kongehusets officielle selskaber, Flora Danica-værelset, malerier af europæiske mestre, noget af landets fineste møbelkunst og et overflødighedshorn af udsøgte forgyldninger på vægge og i lofter.

Læs resten »
Cisternen udstilling og kunst på Frederiksberg

Cisternerne – Not the end of the world

Cisternerne er et tidligere vandreservoir under Søndermarken, der i dag udgør et enestående udstillingssted i Frederiksberg. I 2019 inviterer Cisternerne nysgerrige opdagelsesrejsende med ind i en mørk fremtid. Det danske kunstnerkollektiv SUPERFLEX har omformet og oversvømmet det tidligere vandreservoir på Frederiksberg, der i dag fungerer som Hovedstadens underjordiske kunsthal.

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

1
Leave a Reply

1 Kommenter tråde
0 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Varmeste kommentar tråd
1 Kommentar forfattere
  Tilmeld  
nyeste ældste flest stemmer
Underretning af
Scroll to top