Vandbassin i Valletta på Malta

Malta, et ferieparadis med fantastiske oplevelser

En rejseblog fra de varme lande

Malta er en smuk, skør, formidabel, levende ø, og så har den præcis hvad du ønsker den skal have; historie, kultur, gamle templer & middelalderlige fort i Valletta.

Strande & afslapning i Sliema eller St. Julian’s, og ikke at forglemme en lækker (heldags) -sejltur til Blue Grotto & Blue Lagoon.

Kulinariske åbenbaringer og shopping? Der er masser af gode restauranter og indkøbsmuligheder som kan holde dig beskæftiget i mindst en uge!

Malta er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Hovedbyen hedder Valletta og på den anden side af bugten, kun 5 min. sejlads væk, ligger Sliema og her flyttede vi ind på det skønne 155 The Strand Hotel & Suites og nød livet maks :- )

155-hotel-suites-malta

View fra 155 The Strand & Suites og vi er klar.

Udsigt over havnen i Valletta

Valletta er én af Europa’s smukkeste hovedstæder.

En af Europas smukkeste hovedstæder

Mandag den 23. april 2018 – Dag nr. 1

Efter check-in på hotellet, som iøvrigt bød på værelse med altan og havudsigt, samt en lækker åben tagtersase, hvor vi kunne sidde og nyde vores morgencomplet, gik turen over til den smukke Valletta, hovedbyen på Malta. Man kan tage bus eller båd, vi valgte båden. Turen ta’r 5 minutter og koster 3€ for en retur.

Valletta slap ikke uskadt fra 2. verdenskrig, men byen blev i 1980 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og er idag blandt de absolut smukkeste hovedstæder i Europa, et ferieparadis med fantastiske attraktioner & oplevelser

Malteserne kalder selv Valletta for Il-Bent, byen. Der er andre byer på Malta som er større, men Valletta er både hovedstad, storby og knudepunkt for f.eks. handel og kultur. I byen bor der kun ca. 6.500 indbyggere i de smalle gader, men om dagen er den ‘fyldt op’ med Malteseer og mange turister.

Der er masser af aktivitet i Valletta, de smukke attraktioner og spændende seværdigheder trækker folk. Men om aftenen, efter kl. 18, bliver Valletta eller Il-Bent, et forholdsvist stille sted. Ikke ensbetydende med, at man ikke skal begive sig ind i Valletta for at spise om aftenen – Prøv at gå ned til Valletta Waterfront. Her er hyggeligt og restauranterne ligger side om side.

Valletta en sen aften

Kirker, spir, arkitektur og masser af stemning.

dag 1 - valletta

Bådtur rundt om Valletta

På bådtur rundt om Valletta, se byen fra havet.

Valletta - indefra og udefra

Tirsdag den 24. april 2018 – Dag nr. 2

BÅDTUR RUNDT OM BYEN
Efter morgenmaden hjemme på hotellet, valgte vi at hoppe med på en bådtur rundt om Valletta, for at se byen fra en anden vinkel. Der er mange forskellige ‘udbydere’ til de forskellige typer af bådturer, så gå ned på molen ved Sliema og find den som passer Jer bedst. Det er spændende og smukt, at se mange af de kendte attraktioner og seværdigheder ude fra sø-siden

Upper Barrakka Gardens

Valletta har tre parker, Upper Barakka Garden er den mest kendte og en af de attraktioner & seværdigheder man bare skal se når man er på Malta. Herfra har man udsigt over den smukke havn, til Fort Angelo og de tre byer på den anden side af havnen.

Man bevæger sig rundt blandt de smukke blomsterbede og pompøse buer, hvorfra man bl.a. kan se ned på den kendte Saluting Battery, kanonerne som affyres hver dag klokken 12.00. Batteriet har aldrig været brugt i krig, til gengæld har det stor symbolsk betydning for alle som besøger Malta.

Tip: Find Barakke Lift på Google Maps og tag elevatoren op. Prisen er 1€ op, og gratis den anden vej.

Upper Barrakka Gardens

Upper Barrakka Gardens, Valletta – Malta

Saint John katedralen - 'Guld-kirken'.

Saint John katedralen – ‘Guld-kirken’.

Saint John katedralen

Saint John katedralen er en eventyrlig smuk kirke, og helt sikkert blandt de smukkeste vi til dato har besøgt, og vi har set mange, også dem i Rom ;- )

Hvad er prisen?
Entreen er 6€ – måske en smule pebret? For os personligt var oplevelsen alle pengene værd. Katedralen er, (stort set) dækket med guld overalt og er en prægtig oplevelse, for øje og for sind.

dag 2 - valletta

Udspringer ved den blå lagune på Malta

En slags ‘ø-hop’ ?
The Blue Lagoon i nærheden af Comino

Heldags-bådtur & ø-hop

Onsdag den 25. april 2018 – Dag nr. 3

Solen stod igen højt på himlen, alt var pragtfuldt og aftenen i forvejen havde vi købt billetter til en heldags bådtur. Vi skulle bl.a. besøge øerne Gozo, Ghawdex & Comino, og se de Blå Grotter & den Blå Lagune.

HVAD KOSTER DET?
Turen kostede 35€, men vi fik den ‘forhandlet’ ned til 30€ og den blev hver en cent værd. Prisen indbefattede, ud over selve bådturen, diverse entre billetter, bustur rundt på Gozzo og ‘fri bar’ på hele sejladsen. Fedt at sidde med benene slænget ud over rælingen og bare nyder livet, hinanden, udsigten, og et glas iskoldt hvidvin.

De prægtige Blue Grottos

Efter en længere sejlads i strålende sol, (husk solcreme), lagde vi til kaj og blev samlet op af en lille bus. Vores chauffør, en Malteser på 75 år, var særdeles underholdende og god til at fortælle anekdoter, undervejs til de Blå Grotter, som u-betinget er én af de meget efterspurgte turist attraktioner & seværdigheder når rejsen går til Malta.

Man sejler ud på havet i små ‘speedbåde’ og turen tager en lille halv time ialt. Det er en hyggelig tur og jeg tror nok vi alle blev ret imponeret da vi sejlede ind i grotterne med det nærmest selvlysende lys. Bemærk lige, at bådene ikke sejler ind i grotterne når der blæser.

Malta, et ferieparadis med fantastiske oplevelser - Rejse-Loggen.dk

De blå grotter – Endnu en lækker perle.

Blue Lagoon - Øen Comino

Blue Lagoon – Øen Comino

The Blue Lagoon - Øen Comino

Den Blå Lagune ligger ved øen Comino, som med sine 3,5 kilometer i bredden, ikke indeholder særlig meget andet end denne lagune. Der skulle eftersignende kun bo fire mennesker på øen hele året, men om sommeren får de fire besøg af rigtig mange turister.

Det var nu ikke slemt da vi besøgte øen i April, så vi kunne nyde øen og den smukke lagune i fulde drag. Vi opholdt os på Comino i små to timer og nåede bl.a. at ‘bestige’ en af klipperne, eller næsten da ;- )

dag 3 - En dag på vandet & ø-hop

Malta, et ferieparadis med fantastiske oplevelser - Rejse-Loggen.dk

Smalle gader i Mdina

Udflugt til Mdina - De riges paradis ;- )

Torsdag den 26. april 2018 – Dag nr. 4

Her til morgen hoppede vi på bussen – målet var smukke Mdina, som ligger midt på hovedøen og er omgivet af et fæstningsværk fra middelalderen.

Mdina er sikkert den mindste, og mest kompakte middelalderby i verden. Mindre end 1/2 km2, med kun 400 indbyggere. Den var Maltas første hovedstad, og det er her de rige og de fine bor i små og store paladser.

Mdina er næsten labyrintisk, og det er med vilje, for det giver et rart klima, når husene står tæt og skaber skygge overalt.

Ud over selve midelalder -fæstningsbyen, finder du inden for porten også attraktioner som f.eks. et torturkammer, (voks-museum), St. Pauls-kirken, St. Benedicts Kloster og… ja faktisk finder du ret mange smukke og spændende attraktioner og seværdigheder – Læs f.eks. med på ‘Gratis Guide Malta‘.

dag 4 - mdina

REJSENS PRIS (2 PERSONER)
Flybilletter: 2100,-
Hotel (incl. 4 x morgencomplet): 2500,-
Prisniveau i.f.h.t. til DK: 71%
Restaurant (gennemsnit): DK 130,- | MAL 69,-
Rejsen foretaget i: April 2018
Jette & Ivan - Rejse-Loggen.dk
Jette & Ivan
Rejse-Loggen.dk

Info om Republikken Malta
Malta Int. Airport er den eneste lufthavn på øen Malta, og beliggende ca. fem kilometer vest for Valletta. Flyvetiden fra Billund Lufthavn er 3½ timer og der skal flyves ca. 2250 kilometer. Republikken Malta fordeler sig på tre beboede øer; hovedøen Malta, Gozo, Comino og de ubeboede småøer Cominotto, Filfla, St. Paul’s Islands og Fungus Rock.

Traditionelt har danskere rejst med Dansk Folkeferie til Millieha, (af lokalbefolkningen kaldet “The Danish Village”). Vi har ikke selv været der, men Millieha skal angiveligt være et godt sted, hvis man har børn og/eller vil have strand og relativ fred i en velindrettet bungalow. Andre muligheder for den ferietype, er Marsaxlokk eller Marsascala på hhv. øst- og nordkysten.

Men er man mere til by, end desideret strandferie, bør man klart overveje Sliema eller Valletta. By-delen Sliema var oprindeligt en lille fiskerby, men er nu Maltas største, faktisk større end hovedstaden Valletta.

Transport rundt på Malta
Der kører ikke tog på Malta, men ta’ bare bussen. Afstandene er korte og busruterne dækker hele øen. Billetten købes ved chaufføren, men vær opmærksom på, at han foretrækker aftalte penge. Prisen er et par euro og billetten gælder i 2 timer. Tag evt. et kig forbi Maria & Lasse’s side om Malta. Her får du en masse gode råd og nyttige informationer om det lille ø-rige.

Hvordan er vejret på Malta?
Med sine ca. 3000 årlige solskinstimer, er Malta blandt europas lækreste ferie-destinationer! Det milde og behagelige klima gør, at den Maltesiske vinter faktisk minder om en Dansk sommer. Sommeren starter allerede i Maj måned på Malta. Vi besøgte øerne i April måned, og vejret var at sammenligne med en ‘voldsom god’ Dansk sommer :- )

Andre spændende rejseblogs

Tinos er en perle i det Græske øhav

Tinos er paradiset i det Græske øhav

Hvorfor rejse til Mykonos og Santorini og betale det dobbelte, når du kan opleve paradis-øen Tinos for det halve? På den Græske ø Tinos får du fantastiske oplevelser, uden at blive væk i en skov af selfie-stænger, og så kan du samtidig forkæle dig selv med et ophold på Tripadvisors nummer 1 hotel til yderst rimelige priser. Her guider vi dig rundt på paradiset i det Græske øhav.

Læs resten »
En guide til dit besøg i Prag

En guide til dit besøg i Prag

Prag er et sandt eventyr som betager mange mennesker. I denne guide viser vi dig rundt til de kendte attraktioner og samler de bedste tips vedr. transport, hotelplaceringer, samt priser (og fælder). Vi viser dig også en let tommelfinger-regel som er god at have i tankerne, når man skal ud og spise i Prag.

Læs resten »
Oplevelser i Harzen

Harzen – Verdens længste reb hængebro og adrenalinsus

Tag med os på turen ind i det bjergrige Harzen og oplev attraktioner som vil give dig voldsomme adrenalinsus – Tør du udfordre dig selv, og gå ud på Verdens længste reb hængebro, hængende 100 meter over dalen – eller kaste dig ud i en vild Wall-run, Elastikspring eller turen ud i Tysklands længste Zip-line? Eller hvad med at opleve de mange spændende miner som du finder overalt i den smukke natur? Harzen har det hele, og mere til.

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

Leave a Reply

  Tilmeld  
Underretning af
Scroll to top