Kroatien, hvor solen rører ved havet

Cover photos by @Ivan Fræer

Kroatien, hvor solen rører ved havet

06.09.2021 - 10.09.2021

Læsetiden er ca. 12 minutter

Transport fra Zadar Airport

Vi havde bestemt os for en kort ferie, 5 dage i Kroatien, og for første gang skulle vi flyve fra vores ´lokale` lufthavn, AAR Aarhus Airport, (Tirstrup lufthavn på ´lokalsk`).

 

Flyet var en halv time forsinket, så vi landede først i Zadar klokken 22:30 og kunne ikke umiddelbart se nogle busforbindelser ind til byen.

 

Men ude på parkeringspladserne holdt der massevis af taxaer og der gik ikke meget mere end 30 sekunder, før den første chauffør henvendte sig, og tilbød os et lift ind til byen, for 600,-

Det var sen aften, ja, men 600,- for en tur på 12 km / 15 min.? Heldigvis havde vi hjemmefra installeret Uber Appen, og fik derved booket en vogn for 75,-

 

Da vi forklarede chaufførerne, ´at vi nu havde booket en Uber`, begyndte de at faldbyde sig selv. Sidste bud, idet vi steg ind i vores Uber, var 250,-

 

Om det hele havde været anderledes, hvis ikke det havde været forholdsvis sent om aftenen? Det var vores første (flyve) -tur til Zadar, så det kan vi ikke svare på, men mon ikke? Om ikke andet fordi, der sikkert er bedre busforbindelser ind til byen i dagtimerne?

Zadar Airport

Solnedgangen set fra flyet

Hotel B&B Giardin, Zadar

Vi var meget sent ude, og der var kun ganske få ledige hoteller tilbage i Zadar. Vi blev enige om, at booke plads på ´B&B Giardin`. Det så umiddelbart ganske udmærket ud, og prisen inkluderede ´Good Free Breakfast`. Perfekt, et godt morgenbord har altid været meget vigtigt for os, når vi overnatter på hotel.

 

INGEN CORONA HYGIEJNE
Personen som skulle låse os ind, var både flink og rar, men også meget uhygiejnisk. Han nyste ustandseligt, og altid direkte ned i håndfladen. Herudover ville han absolut give hånd, (flere gange), da han skulle gå.

 

Det var også tydeligt, at hotellet generelt ikke overholdt reglerne vedr. f.eks. rengøring. Faktisk blev der kun ´fyldt op` vedr. håndklæder og toiletpapir. Intet andet, og når vi engang i mellem så rengøringskonen, var det ude i gangen, på trappen, hvor hun sad og fik sig en smøg.

 

Værelsets aircondition virkede rent faktisk, det samme kunne man så ikke sige, om hverken safetyboks, eller det lille (ildelugtende) køleskab. Men vi fik en god nats søvn , sengene var dejlige, og vi  glædede os til at komme ned og få morgenmad, på fortovs -restaurant med direkte udsigt over vandet til den smukke gamle bydel.

 

DÅRLIGSTE MORGENMAD, EVER : -(
Så næste morgen, sad vi glade og forventningsfulde, og nød livet, udsigten og hinanden. Alt var fantastisk, lige indtil servitricen kom og præsenterede vores ´gratis morgenmad`;

 

Én kop kaffe og ét glas orange -juice til hver. Hertil kunne vi så vælge brød, men kun én slags, det eneste de havde, nemlig et lille firkantet pizzabrød, på størrelse med et lille rundstykke.

 

Brødet var indtørret og uspiseligt, så jeg spurgte i stedet efter æg? Det kunne jeg godt få, faktisk flere forskellige slags, men nu havde vi jo allerede fået brød og kaffe, så derfor skulle vi betale for yderligere:

 

  • 2 spejlæg med to skiver bacon: 60,-
  • 2 spejlæg med to skiver skinke og ost: 80,-
  • 2 skiver almindelig toast med smør, marmelade og lidt ost: 50,-
  • ½ stykke omelet (ham, cheese, eggs): 60,-
  • Scrambled eggs: 60,-

Dette var faktisk det komplette (breakfast) -menukort, og priserne vel at mærke, er pr. person. Nummer to kop kaffe (eller juice), skulle vi i øvrigt også betale for.

 

BOOKING.COM – LØGN & LATIN
Booking.com havde lovet os, både på deres webside, og på vores reservation, endda med en fed skrift, ´God morgenmad inkluderet`.

 

Det fik vi ikke, og derfor klagede vi naturligvis til Booking.com, og i deres svar skriver de bl.a., ´at de desværre ikke kunne få kontakt til hotellet, på grund af forskellige åbningstider` ???

 

Senere i ´forløbet´, efter mange mails frem og tilbage, endte Booking.com med at afvise vores klage, alene fordi, vi jo havde ´taget imod tilbuddet (morgenmaden).

 

Det er self. rigtigt, én gang. Vi skulle jo ligesom smage det først, inden vi kunne klage?

 

Vi anderkender, at (nogle) gæster roser hotellets morgenmad. Vi forstår det bare slet ikke? Der må være én eller anden forklaring, på hvordan de kan være milevidt væk fra vores oplevelser?

 

Inde på www.trustpilot.com, kan man dog se, at vi langt fra er de eneste som er blevet svindlet af Bookig.com

morgenmad på B&B

Vores ´free breakfast´ på B&B Giardin. Pris: 80,- pr. person

BYENS BEDSTE BREAKFAST

Efter den store skuffelse på ´B&B Giardin`, gik vi over broen, til den gamle bydel, og kom tilfældigvis forbi en restaurant, som vi allerede havde bemærket dagen i forvejen; ´Kalelarga Buffet` hedder den, et velbesøgt sted, hvor mange af gæsterne tydeligvis var ´stamkunder´. De kom ind, hilste på omkring sig, satte sig ned, og ventede på deres kaffe etc. – Mange har åbenlyst Kalelarga Buffet, som et fast stop, undervejs til jobbet.

 

Hver formiddag kører de ´Breakfast for Two`, (for 145,-) og det er virkelig lækkert. Friskkværnet kaffe, lunt brød, friskt pålæg, ost, Nutella og forskellige typer brød. Desværre nåede vi aldrig deres friskpressede juice, (appelsinerne kom angiveligt først senere på formiddagen).

 

Men det var super hyggeligt, at sidde og nyde kaffen, mens man så byen vågne, og kunne følge det pulserende storby -liv.

Du finder ´Kalelarga Buffet` på Široka ul. 4 – Meget tæt på klokketårnet *****

Coffee | ´Kalelarga Buffet`

Breakfast | ´Kalelarga Buffet`

Den idylliske ´Zadar Old Town`

Den gamle bydel i Zadar er skøn, virkelig skøn. Her emmer af historie, stemning og mennesker, mange mennesker, (selv ifølge de lokale som vi talte med). Det er ikke fordi her er smækfyldt med kirker, museer etc., men det hele hænger sammen, og i denne rejsebeskrivelse, tager vi dig med en tur rundt i byen Zadar, og senere hopper vi på to lejede el-cykler, på en tur ud langs vandet, til øen ´Vir`.

 

Vi når også med på en bustur, til de fantastiske ´Plitvice Lakes´, hvor du kan se det ene postkort skønne vandfald efter det andet. Faktisk er der hele 400 styks, hvis man tæller dem alle med. Her lever vilde dyr, faktisk både ulve og bjørne, men dem så vi nu (heldigvis) ikke noget til.

Roman Forum

Roman Forum (1:4)

Roman Forum (2:4)

Roman Forum (3:4)

Roman Forum (4:4)

Roman Forum er nærmest beliggende i centrum af den gamle bydel. Omgivet af restauranter, skinnende gågader og fancy butikker, ligger Roman Forum, side om side med det smukke gamle klokketårn.

 

Du kan se de mange romerske ruiner, nærmest ´spire` tilfældigt op fra byens gader. Ingen andre steder er dette mere tydeligt, end på stedet for det gamle forum, bygget mellem 1. århundrede f.Kr. og 3. århundrede e.Kr.

 

Som i romertiden er det centrum for det borgerlige og religiøse liv, hvor St Donatus’ kirke dominerer den ene side af det. Blandt ruinerne af templer og søjlegange står en intakt romersk søjle, der i middelalderen fungerede som et skamindlæg, hvor gerningsmænd blev lænket og offentligt ydmyget.

 

I nærheden er flere romerske rester, herunder et alter med relieffer af de mytiske figurer Jupiter Ammon og Medusa. På toppen kan du se hulningerne brugt til blodofre.

Bell Tower

Bell Tower (1:4)

Bell Tower (2:4)

Bell Tower (3:4)

Bell Tower (4:4)

Bell Tower (klokketårnet), tilhører ´St Anastasia’s Cathedral`. Vi gik op af de 180 trin, (i.flg. Jette som talte), til tårnets top og nød en fantastisk udsigt over byen og havet.

 

Indrømmet, jeg er slet ikke vild med højder, men nysgerrigheden vandt og  er du okay med højder, så ta´ og smut op på toppen og nyd det.

Sea Organ

Sea Organ (1:4)

Sea Organ (2:4)

Sea Organ (3:4)

Sea Organ (4:4)

Vi kom sikkert ned på jorden og gik derefter ud til Sea Organ, det utrolige sø-orgel, designet af den lokale arkitekt Nikola Bašić.

 

Sæt dig inden for de perforerede stentrapper som faktisk er en del af et system af rør og fløjter, der udstråler sørgelige suk, når havets bevægelse skubber luft igennem det.

 

Effekten er næsten hypnotisk og de udefinerbare toner stiger i volumen, når en båd eller færge passerer forbi.

 

Du kan evt. svømme fra trinene ved promenaden, mens du lytter til lydene.

 

Det er et fantastisk sted at se solen gå ned, til de fascinerende toner af Zadars mest populære attraktion.

Greeting to the Sun

Greeting to the Sun (1:4)

Greeting to the Sun (2:4)

Greeting to the Sun (3:4)

Greeting to the Sun (4:4)

The Greeting to the Sun – En anden underlig skabelse af Nikola Bašić (den lokale arkitekt, der tegnede det nærliggende havorgel), denne 22 meter brede cirkel, der er indlagt på fortovet, er fyldt med 300 flerlags glasplader, der samler solens energi i løbet af dagen.

 

Sammen med den bølgeenergi, der laver havorgelens lyd, producerer den et cool lysshow fra solnedgang til solopgang, der skal simulere solsystemet. Det opsamler også nok energi, til at drive hele havnefrontens belysningssystem.

 

Stedet er fyldt med turister, spændte børn og lokale hver nat, især ved solnedgang, når den smukke havudsigt og det oplyste fortov giver et spektakulært syn.

Fiwe Wells Square m.m.

Five Wells Square (1:4)

Five Wells Square (2:4)

Five Wells Square (3:4)

Five Wells Square (4:4)

Five Wells Square & Captain’s tower – Et femkantet tårn på Five Wells Square, bygget af venetianerne for at styrke byen mod tyrkiske angreb. Det får sit navn fra den venetianske bykaptajns nærliggende bolig, og bruges nu som et udstillingsrum.

 

Ved torvet finder du også Queen Jelena Madijevka Park som er en skøn lille park -oase inde i den gamle bydel. Gå også helt hen til rækværket og nyd synet ned over den postkort -skønne lystbådehavn ved ´The Land Gate`.

 

The Land Gate – Den mest udførlige af byportene har også de smukkeste omgivelser ud mod en beskyttet lille lystbådehavn. Stammer fra 1543 og har dekorationer i renæssancestil, herunder St. Chrysogonus (Zadars skytshelgen) til hest og den venetianske vingede løve. Porten bruges stadig af trafik og var klart beregnet til at imponere dem, der kom ind – bagsiden er decideret ren.

Den autentiske gamle by

At gå rundt i den gamle bydel i Zadar er en fantastisk oplevelse, men prøv at kikke ind i de små gader, som løber på kryds og tværs af de større gader. Gå nogle få skridt ind, og oplev magien.

Her er, (stort set) ingen turister, kun en ægte og autentisk stemning fra de lokale beboere, som er så tæt på, og alligevel så langt væk. Det er ikke her du finder de fancy restauranter, men du finder til gengæld en masse indtryk og en fed stemning-

Stemningsbilleder (sidegade miljø)

På cykel ud i det blå

Cykeltur (1:4)

Cykeltur (2:4)

Cykeltur (3:4)

Cykeltur (4:4)

På tredjedagen besluttede vi os for at ville lidt væk fra byen (og turisterne). I den gamle bydel fandt vi ´Zadar Bike Rental`, og kort efter var vi på vej, ud i det blå, på hver sin elcykel.

 

Med på telefonen, havde vi vores foretrukne cykel-app, ´Naviki`, som er en genial app, til at foreslå spændende cykelruter.

 

Vi fandt en tur på cirka 35 km hver vej, til øen ´Vir`. På vejen ud af Zadar, kørte vi langs en lækker strandpromenade, hvor bådene lå og vuggede i vandet.

Vi kom frem til broen som forbinder fastlandet med øen Vir, men selv om den faktisk har en cykelsti, vil vi alligevel anbefale Jer, enten at trække cyklen over broen, eller måske endda at køre på vejen?

 

Det gjorde mange andre, for cykelstien er smal og rækværket ud mod kanten er tæt på, meget tæt…

Fremme på øen ´Vir`, kørte vi lidt rundt på må og få, og kom gennem en del af de små bade/turistbyer. September er sidst på sæsonen, så her var ikke meget liv, hvilket kun var en fordel for os.

 

Vi endte ude ved den gamle slotsruin ´Kastelina Castle`, som i sig selv sikkert ikke er den helt store oplevelse, men stranden, vandet og naturen herude, er til gengæld helt fantastisk.

Herefter gik det retur, tilbage mod Zadar. Vi fik kørt ca. 70 km., fyldt med smukke udsigter til både bjerge og vand.

 

Hele dagen kostede os i omegnen af 200,- pr. person, og det synes vi faktisk var en yderst rimelig pris, specielt når man tænker på kvaliteten på de cykler som vi lejede.

 

Vi vil derfor gerne anbefale Zadar Bike Rental
Borelli ul. 6, 23000, Zadar
Telefon: +385 98 979 7197

https://www.zadarbike.com/

Plitvice Lakes (Nationalpark)

Plitvice Lakes (1:4)

Plitvice Lakes (2:4)

Plitvice Lakes (3:4)

Plitvice Lakes (4:4)

Nationalparken Plitvicesøerne

…Take Nothing but Pictures, Leave Nothing but Footprints and Use Nothing but Time

Er dette himmerige på jord? Det er i hvert fald et gudesmukt naturområde, med mange søer og cirka 400 vandfald. Hele nationalparken er næsten 300 km² og i 1979 blev den optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

 

Parken bliver besøgt af godt 1 million turister hvert år. De fleste havde vist valgt samme dag som Jette og jeg :- )

 

Plitvice Lakes Nationalpark er primært dækket af skov med mindre områder med græs, og den mest attraktive del af parken er søerne, der dækker knap 1% af det samlede parkareal.

I skoven lever vilde dyr som f.eks. bjørne & ulve og sø-systemet består af en række søer, der falder fra den ene ned i den næste. På grund af det geologiske underlag og de karakteristiske specielle forhold, er sø-systemet blevet opdelt i øvre og nedre søer.

 

Der er tolv øvre søer og fire nedre søer i en dyb kløft med stejle kalkstensklipper. Søerne ender i Korana-floden ved de imponerende vandfald ´Sastavci`. Plitvice Lakes National Park tilbyder besøgende syv forskellige ruter rundt i sø-systemet og fire vandrestier.

 

Parken er åben for besøgende året rundt og har også en App, der fortæller om de mange andre spændende ting I kan opleve i og omkring parken. Flere ´Winetou` film er optaget ved disse søer.

TAG DET RIGTIGE TØJ MED!
Nationalparken ligger kun ca. 150 km fra Zadar, men alligevel, vil der ofte være en ret betydelig forskel på vejret og temperaturerne, så sørg for at vælge den rette påklædning hjemmefra. På de to nedenstående billeder, kan du se hvor stor forskel der var på vores tur.

0 0 stemmer
Article Rating
Abonner
Meddel om
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
0
Giv gerne dit besyv med, takx
()
x