Det hyggelige strøg i Malaga

Forlænget weekend & forår i Malaga

Forår i Malaga

Vi lettede fra Billund Lufthavn den første weekend i marts 2017. Temperaturen lå på ca. 0 graders ‘varme` og sne var på vej. 3½ timer senere landede vi i Malaga Lufthavn, hvor termometret stod på 15 graders varme, (klokken var 23.00 om aftenen). De efterfølgende dage blev kun varmere og vi sluttede oppe på den rigtige side af 25 grader og høj sol.

Vi havde valgt Hotel Zenit som er et ganske udmærket hotel i en rimelig gå-afstand til midtbyen. Lige uden for døren kører der busser til centrum med jævne mellemrum, men vi valgte dog at spaseer og turen tager ca. 20-25 minutter til fods.

Efter check-in slentrede vi ned på Vino Mio som ligger forholdsvis tæt på hotellet, på et hyggeligt lille torv. Vi nød vores ankomst, det fine vejr og et par kolde øl. Vino Mio er faktisk ret hyggelig og kan anbefales som et ‘pit-stop’ på vej til og fra by-centrum.

Vino Mio - Malaga

Fortovs -restauranten ved Vino Mio

H.C. Andersen statue i Malaga

En anden dansker har været her før os

Ikke voldsomt mange attraktioner, men…

Ud over vores ønske om at komme ned og opleve foråret som en forlænget weekend i Malaga, og forhåbentligt få lidt sol og varme, havde vi ikke den store viden om hvad vi kunne forvente os af Malaga by. Vi havde som nævnt, valgt at flyve hertil og fordi vi ‘kun’ skulle være her i tre dage, valgte vi ikke at leje en bil og køre ud i området. Det havde vi nok gjort, hvis vores weekend i Malaga skulle trækkes ud over 4-5 dage eller mere.

Byen skuffer ikke, men lad det være sagt med det samme; en forlænget weekend i Malaga by var faktisk nok til os. Her er smukt og hyggeligt, men ikke så mange desiderede attraktioner.

De seværdigheder som er her, er til gengæld både skønne og smukke, men kan sagtens nås på et par dage. Når der nu ikke er voldsomt mange attraktioner, er her til gengæld mange, (som i rigtig mange), skønne restauranter og fortovscafe’er. Så denne tur blev helt naturligt en lidt anderledes ferie, end hvad vi er vant til, (vi er vist oplevelses-freaks).

Og når jeg nu siger, at her ikke er voldsomt mange attraktioner i Malaga by, så er det på ingen måde ensbetydende med, at her er helt støvsuget for seværdigheder, slet ikke. Det tror jeg du vil give mig ret i, når du har læst denne rejseblog fra Malaga til ende.

Lækker tapas på La Taberna del Pintxo Larios

Når vi nu ikke bare kunne vade fra den ene turistattraktion til den næste, skulle der denne gang, mere fokus på gastronomi og egentlig hygge, og man kan vel ikke tage til Malaga uden også at nyde et glas iskoldt hvidvin og spise masser af Tapas? Vi fandt, ligesom mange andre mennesker frem til, at La Taberna del Pintxo Larios må være favoritten i Malaga by. Maden er virkelig lækker og belligenheden gør bestemt ikke oplevelsen ringere.

Lækker tapas på La Taberna del Pintxo Larios
Lækker tapas på La Taberna del Pintxo Larios

dag 1 - Første indtryk

Castillo de Gibralfaro
Castillo de Gibralfaro

Castillo de Gibralfaro

Søndag den 5. marts 2017 – Dag nr. 1

Gibralfaro Borg (Castillo de Gibralfaro) er en af Malagas mest berømte seværdigheder. Borgen ligger på toppen af et bjerg, hvorfra der er en smuk panoramaudsigt over byen og ud over Middelhavet, faktisk hele vejen til Afrika. Det spektakulære vue strækker sig hele vejen over Middelhavet til Marokko. Fra en af murerne kan du kigge ned på tyrefægterarenaen, som vi dog ikke gik ned og så nærmere på, simpelthen fordi denne form for dyre mishandling ligger os meget fjernt. Men hvor er det skønt at slentre rundt på borgen og nyde de smukke gamle ruiner og ikke mindst udsigten. Dette er som minimum én af de seværdigheder du bør unde dig selv, når du er på weekendtur til Malaga.

Entre & rabat til borgen
Søndag eftermiddag er der gratis adgang til borgen og Centro de Interpretación, mens det koster et beskedent beløb tirsdag til søndag morgen. Du kan købe en kombinations-billet som giver rabat på adgangen til det tilknyttede mauriske Fort Alcazaba.

Paseo Parque

Neden for Catillo De Gibralfaro, i området hen mod havnen, gik vi gennem den fantastisk smukke Paseo Parque, en skøn park, lige midt i byen og alligevel så langt væk fra alt. Parken er egentligt ‘bare’ én lang park, som følger vejen hen forbi havnen, men den er hyggelig og perfekt til blot at slentre afsted i. Ud over de smukke palmetræer, findes mange små pladser undervejs. Hver af disse har sin egen skulptur eller stathue, samt naturligvis små bænke, hvor man kan sidde og nyde livet i Malaga.

Forlænget weekend & forår i Malaga - Rejse-Loggen.dk
Paseo Parque

dag 1 - Castillo de Gibralfaro

Jette på appelsin-rov i Malaga

Jette på appelsin-rov

Borgen Alcazaba

Mandag den 6. marts 2017 – Dag nr. 2

Tæt på Castillo De Gibralfaro, (faktisk lige ved siden af), finder vi den u-betinget mest besøgte turistattraktion i Malaga, nemlig Borgen Alcazaba. Denne borg er helt fantastisk smuk og fyldt med små hyggelige haver og afkroge både her og der og allevegne

Vi besøgte jo Malaga tidligt i Marts, og det er nok en del af forklaringen på at der faktisk ikke var ret mange mennesker her. Men her, akkurat som mange andre steder rundt i Malaga, står de smukke appelsintræer nærmest side om side, og det lykkes faktisk Jette at få en af dem pillet ned fra træet.

Jublen ville ingen ende tage, indtil hun fik den pillet og smagte på den… Uanset hvor smuk og stor den var, smagte den grangiveligt mere af grapefrugt end appelsin, men Jette fik sin lyst styret :- )

Katedralen i Malaga

Jeg tror aldrig vi har været på en ferie, eller weekend, uden også at besøge mindst én af de mange smukke kirker, og vores weekend i Malaga blev ingen undtagelse. Sådan cirka midt i det hele, finder du Malaga Katedral.

Katedralen i Malaga er smuk, men på ingen måde speciel i.fh.t. alle andre tilsvarende kirker vi har set.

Entreen er 5 Euro pr. person – “Been there done that”…

Forlænget weekend & forår i Malaga - Rejse-Loggen.dk
Katedralen i Malaga
Cementerio de San Miguel
Cementerio de San Miguel

Cementerio de San Miguel

Meget tæt på vores hotel, (Zenit Hotel Malaga), fandt vi den smukke, men slidte kirkegård, Cementerio de San Miguel. Også her på Cementerio de San Miguel, finder vi igen mange af de smukke og farverige appelsintræer, som med deres kraftige grønne og orange farver, står i en meget skarp kontrast, til de slidte, (men samtidig smukke) gravsteder.

Det er ganske gratis at besøge Cementerio de San Miguel og kan klart anbefales hvis man er ude i den ende af byen. Bemærk dog åbningstiderne, som bl.a. kan ses på Google Maps!

dag 2 - Katedralen & Cementerio de San Miguel

restaurant i malaga

Skøn aftenstemning med god mad & vin

Sidste aften i Malaga - Fyldt med stemning

Mandag den 6. marts 2017 – Dag nr. 2

Vores weekend i Malaga lakkede mod enden, vi skulle have noget godt at spise og valget faldt på Restaurant American BBQ nede i midtbyen. Det skulle vise sig at være det perfekte valg for os.

Personalet var super venlige og meget professionelle, og maden… MUMS. Her følte man sig virkelig velkommen og blev opvartet uden det hverken blev for meget, eller for lidt. Glimt i øjet, effektive og meget diskrete på én og samme tid. Jeg mindes ikke at have smagt en bedre steak end den jeg fik serveret her.

Dejlig mad og tilpas store portioner. Hertil to gode glas rødvin og 2-3 luksus øl a ½ liter. Prisen var DKR 260,- og til at slutte af, mens vi ventede på regningen, fik vi en lille skarp på husets regning. Den var egentlig ikke skarp og kan vel nærmest betegnes som en Gin/Lime eller noget i den stil. Skulle vi ske at komme tilbage på endnu en weekend i Malaga, vil vi med sikkerhed besøge American BBQ igen.

dag 2 - aftenstemning i Malaga

REJSENS PRIS (2 PERSONER)
Flybilletter: 1240,-
Hotel (incl. 3 x morgencomplet): 1740,-
Prisniveau i.f.h.t. til DK: 69%
Restaurant (gennemsnit): DK 130,- | ES 74,-
Rejsen foretaget i: Marts 2017
Jette & Ivan - Rejse-Loggen.dk
Jette & Ivan
Rejse-Loggen.dk

Andre spændende rejseblogs

Aftenbillede over Edinburgh

Rejseguide og oplevelser på turen til Edinburgh

Alle burde opleve Edinburgh og højlandet i Skotland. Du vil med garanti blive fanget af den fortryllende stemning, rundt i de gamle brostensbelagte gyder og stræder. Ryk evt. også en dag ud af kalenderen og tag med på en guidet bustur til højlandet hvor du kan se smukke bjerg-landskaber, vidunderlige søer og gamle borge. I denne rejseblog giver vi dig tips om steder og priser m.m.

Læs resten »
Oplevelser i Harzen

Harzen – Verdens længste reb hængebro og adrenalinsus

Tag med os på turen ind i det bjergrige Harzen og oplev attraktioner som vil give dig voldsomme adrenalinsus – Tør du udfordre dig selv, og gå ud på Verdens længste reb hængebro, hængende 100 meter over dalen – eller kaste dig ud i en vild Wall-run, Elastikspring eller turen ud i Tysklands længste Zip-line? Eller hvad med at opleve de mange spændende miner som du finder overalt i den smukke natur? Harzen har det hele, og mere til.

Læs resten »
Julemanden flyver i Hamborg

Til julemarked i Hamborg – Julemanden findes!

Hvert år bugner Tyskland af fantastiske julemarkeder, og Hamborg er ingen undtagelse. Men det er langt fra hele byen som juler og specielt midtbyen er voldsomt crowded. Det er én af de ting som lagde en lille dæmper på vores julehumør i Hamborg, men julemanden findes, det er ganske vist!

Læs resten »

DEL GERNE, TAK

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på reddit
Reddit
Del på linkedin
LinkedIn

1
Leave a Reply

1 Kommenter tråde
0 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Varmeste kommentar tråd
1 Kommentar forfattere
  Tilmeld  
nyeste ældste flest stemmer
Underretning af
Scroll to top